Udendørs julepyntning

Som dagene går her i julemåneden, får folk mere og mere julepynt op i deres vinduer og udenfor deres huse.

Der er noget for enhver smag

(billederne blev lidt rystede. Det må vi tage med)

Spejderhytten, det nederste billede, er pyntet rigtigt flot, men det ses desværre ikke så tydeligt på mit billede.

Brugsen, som for nylig er blevet indviet med et par kvadratmeter mere (eller 1000) har fået et andet look. 

Når der kommer mere i byen og udenfor folks huse ser I mig nok rende rundt i mørket med kameraet om halsen, tror I ikk’? 

Færdig hvirvelstrøm

(Det er ikke dine øjne, der er dårlige. Det billederne der er uskarpe. Fy Jan! Men det er ikke Jans skyld at jeg hader at blive fotograferet og står med et lidt bistert udtryk og sir’: “skynd dig, skynd dig”)

 

Så blev jeg færdig med min hvirvelstrøm.

Jeg har strikket str. XL og det var måske lige at overvurdere mig selv lidt, men den sidder pænt, selvom den er en anelse for stor.

Opskriften var lige ud-af-landevejen, hvis du vel at  mærke følger den

(jeg strikkede ærme to med delvist lukkede øjne og måtte lige strikke det om)

Lidt kedelig i længden, vil jeg mene, men fantastisk spændende, når den er færdig og kommer på og især at den camoflerer mine kritiske steder. 

Jeg har brugt 400 gram af Isagers højlandsgarn i farven damask, som jeg vil betegne som syren-farvet/støvet lilla, og garnet er bare lækkert og blødt.

 

Hvis du tænker på at strikke den må du gerne være lidt mere omhyggelig med at strække den i facon i våd tilstand end jeg var.

Nogen mener, at det er direkte smagløst at klæde sig tone i tone og mener, at der skal kontraster til. Det skal der også nogen gange.

Jeg er i denne sammenhæng mest til tone i tone, så mine (2) lilla toppe og mine lilla tørklæder kommer flittigt i brug, når min hvirvelvind skal bruges.

Jeg har indkøbt et par søde ørehængere, som passer perfekt i farven og jeg kan nu drage ud i verden med luksus-strik fra egen hånd- Det er ikke så ringe endda.

I morgen

I morgen kan jeg iføre mig min hvirvelstørm og lade mig fotografere i dagslys.

Den er omsider og langt om længe blevet færdig, men mens der var dagslys var Jan på arbejde og da han endelig kom hjem og kunne fotografere mig var det mørkt.. men i morgen!

I mangel på bedre er jeg startet på et par strømper. Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har strikket strømper

Fredags-foto-leg K

Så er vi nået til bogstavet K. K rummer rigtigt mange muligheder og traditionen tro holder jeg mig ikke bare til et alternativ, men giver flere bud på bogstavet K.

For et par år siden fik vi et KULTURHUS.

Det var tiltrængt og vi bruger det rigtigt flittigt, for der er både koncerter, udstillinger, en café og en biograf.

I morgen skal vi fx. se Nuummioq og det glæder vi os til.

Der er også en udstilling med en ung amatør-fotograf de kommende dage.

Han er dygtig til at manipulere med sine billeder og se tingene fra skæve, anderledes vinkler.

For ganske få dage siden var der ligeledes en fotoudstilling af Fiann Paul og i de selvsamme dage var der klassisk koncert.

Der er allerede drukket rigtigt mange kopper kaffe i KULTURHUSET og der vil helt sikkert blive drukket flere, ligesom vi ikke har set den sidste film, set den sidste udstilling eller hørt den sidste koncert endnu.

D. 13. december på Lucia-dag, skal Laura med en masse andre piger fra skolen gå Lucia-optog på skolen og i KULTURHUSET og hun skal synge med musikskolens kor.

K for KOR og

K for KULTURHUS. 

Vores røde KIRKE er bygget i 1926 og da den blev for lille på et tidspunkt, savede man den ganske enkelt over og føjede lidt mere til.

Det kan anes, når man sidder inde i den.

Kirken danner ramme om alle de store begivenheder såsom jul, som er nært forestående, dåb, konfirmation, begravelse og ikke mindst bryllupper.

K for KIRKE

Laura blev konfirmeret i juni i i og hun valgte ikke, at ville have grønlænderdragt på.

 

(Pigen der står med ryggen til, hedder forøvrigt Karoline, ligesom Laura og Saras kusine.

K for Karoline)

Til gengæld havde Laura  en fin dragt på bestående af bukser og en jakke specielt syet til hende af min mors kusine, der er en dygtig designer.

I vore dage, i vores kultur bliver man gift, ikke af nød, men af kærlighed.

Kirken dannede også rammen om min lillesøsters Lenas bryllup, da hun blev gift med sin Johannes.

Når jeg ser billederne fra deres bryllup og ikke mindst kyssene, smiler jeg igen.

Det var et smukt og rørende bryllup.

 K for KÆRLIGHED OG

K for KYS

Mit bidrag til bogstavet K skal sluttes af med byens vartegn KÆLLINGEHÆTTEN.

Hvorfor, helt præcist det hedder KÆLLINGE-hætten, ved jeg ikke, men det er vist åbenlyst med hætten. K for KÆLLINGEHÆTTEN

(form forøvrigt hedder Nasaasaaq på grønlandsk: den/det som ligner en hætte)

Det var mine bidrag til ugens bogstav, der denne uge var K.

Du kan se de andres bidrag her

Gået i stå?

Sig mig engang:

Hvor lang tid skal der i grunden være fuldmåne?  

Jeg synes, der har været fuldmåne i evigheder.

Er cyklussen gået helt i stå?

Uselvisk og gavmild (Tak til Laila)

For et par dage siden sendte jeg et nødråb ud på denne kanal, og Laila meldte sig straks.

Hun skulle til Viborg og ville gerne købe noget garn til mig.

Nøøj, hvor var jeg taknemlig, og i dag sendte hun mig en mail, at garnnøglet var sendt afsted i går.

Allerede i dag lå det i min postboks… sammen med det dejligste kort, to rør med perler og en perlenål.

Den første jeg fik af hende ligger et eller andet mystisk sted.

Jeg lagde den et sikkert sted, vistnok i en bog så den ikke blev væk, men kan ikke huske hvor, men nu har jeg fået en ny, og den er så kærkommen. Den anden dukker op for den er gemt et sikkert sted.

Den nye skal have et etui og gemmes i min syæske.

Perlerne skal bruges til et par håndledsvarmere, naturligvis, hvor perlerne er trådet med nålen. Laila, du er altså en skat,  at du gad hente og sende garn til mig og tusinde tak for de fine gaver, som jeg bare blev SÅ glad for.

Tænk, at få gaver uden at det er fødselsdag eller jul. TAK.

(kan I mon gætte hvad der kommer på bloggen i morgen?)

På altanen

Jeg sidder stadig hjemme og er ikke til megen nytte hverken for samfundet eller i hjemmet.

Min gode kollega har taget mine elever, så de får hverken vikar eller fri.

Dét er da altid noget. 

Jeg sidder lige så stille og kikker ud af vinduet på min altan, hvor småfuglene spiser løs af de frø, som jeg har hældt ud til dem.

Om jeg forstår, hvordan de kan holde varmen i deres små fødder.

Jeg skal bare tænke på, at stikke mine tæer ud af døren for at komme til at fryse.

De sidder derude og puster deres fjer op og skaber et isolerende lag om sig, men det bliver de også nødt til, for der er altså koldt.

Min aanaa/mormor plejede at fortælle om de små fugle, at de fik deres røde plet i panden, fordi de havde siddet under korset, da Jesus blev korsfæstet og et par bloddråber dryppede ned på deres pande.

Historien er jo betagende, men det er de små fugle også.

Nu vil jeg sætte mig foran vinduet igen og kikke på de små fugle. 

Måske, hvis jeg er heldig, kan jeg få et mere skarpt billede af en af dem? (billederne er ud gennem et møgbeskidt vindue)